DocuNote

Dokumenthåndtering sikrer overblik over viden og information

Et elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH) er et elektronisk arkiv, hvor organisationen kan lagre og samle alle dokumenter, data og funktioner, der relaterer sig til et sags- eller projektforløb, i én elektronisk mappe.

Et dokumenthåndteringssystem sikrer herved, at alle medarbejdere har hurtig adgang til nyttig og relevant viden, information og dokumentation.

Gevinsterne ved dokumenthåndtering (ESDH) er mange, blandt andet:

  • Dokumenthåndtering løfter den interne videndeling
  • Dokumenthåndtering effektiviserer interne forretningsgange
  • Dokumenthåndtering strukturerer organisationens information og viden
  • Dokumenthåndtering sikrer, at ingen viden går tabt
  • Dokumenthåndtering sparer organisationer for tid og penge ved at have al information lige ved hånden.

Enkelt, genkendeligt og fleksibelt dokumenthåndteringssystem

Dokumenthåndteringssystemet, DocuNote, fra IntraNote a/s er Danmarks mest brugervenlige ESDH løsning, som samler organisationens dokumentgrundlag elektronisk i en logisk struktur, som både er søgbar og intuitiv.

ESDH løsningen DocuNote understøtter tekst, PDF, billeder, lyd, video, e-mails og scannede dokumenter.

ESDH systemet DocuNote er udviklet som et standardprodukt, der er færdigudviklet og klar til implementering i jeres organisation. Med tillægsmodulerne får I en tilpasset ESDH løsning, så systemet imødekommer jeres ønsker, behov og krav til sagsbehandling og dokumentation.

Sammen vælger vi de tillægsmoduler, som I gerne vil udnytte, og derfra går vi i gang med udgangspunkt i vores gennemtestede projektmodul, hvor uddannelse og workshops prioriteres højt, så I hurtigt bliver selvkørende i jeres ESDH løsning.

Herfra har I et elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH), som hver dag sparer tid på bundlinjen, når dokumentation og viden er lige for hånden.

 

 

Om standardmodulerne

Standardmodulerne er inkluderet i DocuNotes grundpakke.

Klik på de forskellige moduler og bliv klogere på, hvad de indeholder.

AD integration

AD integration sikrer automatisk vedligeholdelse

Med AD integration (Active Directory) kopieres brugerinformationer (navn, tlf, lønnummer mv.) automatisk til DocuNote. Det betyder, at vedligeholdelse af gruppe- og brugerrelationer foregår automatisk, og at risiko for fejl minimeres, når data kun skal oprettes og vedligeholdes ét sted.

Adressebog

Adressebog samler alle kontakter

Adressebogen er et kartotek, hvor du endvidere kan tilknytte personer (parter) på sager/projekter og dokumenter, fx en kunde, projektleder, projektmedarbejdere osv. Disse personer kan tilknyttes som sagsparter, så felter kan overføres til fx Word ved oprettelse af nye dokumenter. På denne måde genbruges data samtidig med, at medarbejderne sparer tid og tingene bliver mere ensartet.

Dokumentskabeloner

Dokumentskabeloner sikrer layout og metadata

Når du opretter nye dokumenter, kan du vælge mellem en række prædefinerede virksomhedstilpassede skabeloner, fx skabeloner til kontrakter, mødeagendaer, salgsbreve mv. 

Fordelen ved skabelonerne er blandt andet, at de er definerede med retningslinjer for indhold og layout, og at der på forhånd er tilknyttet metadata (nøgleord til hjælp ved senere søgning).

Emnesystem / taksonomi

Emnesystem / taksonomi / træstruktur

Ved hjælp af emnesystemet kan du finde frem til sager på tværs af organisatoriske enheder. I emnesystemet opbygger du en træstruktur (taksonomi), som grafisk hjælper dig til at finde sager/projekter på et givent emne frem for på den fysiske placering. Et dokument kan derved optræde flere steder i træstrukturen, selvom det kun er oprettet fysisk én gang.

Import

Importer og placer store mængder dokumenter

Med importmodulet kan du importere og placere store mængder dokumenter ind i eksisterende DocuNote sager. Importmodulet kan fx anvendes i konverteringen fra et (tidligere) system eller fra fildrev og over i DocuNote, som en nem måde at flytte samtlige dokumenter på een gang.

Metadata

Definer frit dine sager, projekter og dokumenter med metadata (nøgleord)

Med valgfrie metadata kan du frit definere nøgleord på sags-, projekt- og dokumenttyper. Metadata oprettes nemt i MetaForms, og jo flere og mere præcise de er, desto lettere er det at fremsøge den rette information.

Metadataene kan både nedarves gennem systemets træstruktur eller overføres til DocuNote skabeloner, fx som projektnummer, sagsnavn eller anden relevant information.

Navigation

Naviger med højrekliksmenuer og horisontale menuer

Menuerne i DocuNote findes både som højreklikmenuer og som horisontale menuer. På den måde kan du navigere i systemet, som det falder dig mest naturligt - uden at skulle lede efter funktionerne.

Det er helt samme logik som i Office-pakken og dermed oplever brugerne det som enkelt og brugervenligt.

Notater

Knyt notater på sager og dokumenter

Med notatfeltet kan du sætte kommentarer eller nyttige oplysninger på sager og/eller dokumenter. Når der er oprettet et notat, vil der fremgå et notat-ikon på dokument- eller sagslisten.

Opgavesystem

Få overblik over opgaver

I opgavesystemet kan du på sager og dokumenter tilknytte tidsfrister samt ansvarlige til sager og opgaver. Den eller de ansvarlige vil efterfølgende modtage en påmindelse via DocuNote eller per e-mail. På den måde kan du fastholde overblikket over dine - og andres - opgaver og holde øje med, om der er presserende deadlines i udsigt. Via opgavesystemet kan du endvidere sende links og genveje til dokumenter.

Rettighedsstyring

Opbyg en logisk rettighedsstruktur

Rettighedsmodellen i DocuNote er rollebaseret, hvilket sikrer en logisk rettighedsstruktur, der er let at overskue og vedligeholde. Rollernes rettigheder nedarves gennem systemets organisation og tilknyttes grupper eller brugere fra AD.

Sags- og projektstyring

Styring af sager og projekter

Sags- og projektstyring er et samlet overblik over dokumenterne og deres tilknytning til respektive sager på tværs af organisationen. Du kan oprette ubegrænsede niveauer af sager/projekter. Hver sag eller projekt indeholder samtlige elektroniske dokumenter relateret til den enkelte sag. Det giver overblik over sager og hurtig adgang til at løse opgaver og bygge videre på eksisterende informationer og erfaringer.

Søgning

Effektiv og unik søgning

Søgefunktionaliteten i DocuNote er effektiv og helt unik med bl.a. søgning i lignende stavemåder, fritekstsøgning, hurtig søgning og avanceret søgning, fx i titel, dokumentnummer, sagstype, metadata mv.
Når søgeresultatet vises, fremgår hele dokumentet i et preview i højre side, så du ikke behøver at åbne hvert enkelt dokument for at sikre dig, at det er det rigtige.

Den effektive søgning er rygraden i effektiv dokumenthåndtering, hvor dokumenter skal genfindes og ikke drukne i et arkiv.

Versionsstyring

Automatisk versionering

Versionsstyring sikrer, at alle brugere altid arbejder i de nyeste dokumentversioner. Versionsstyringen låser dokumentet under redigering, så andre har mulighed for at læse det, men ikke ændre det. Derudover giver versionstyringen mulighed for at se historik på dokumenterne og trække sammenligningsrapporter.