Vi bruger cookies til at sikre, at websitet fungerer efter hensigten og til at indsamle statistik om brugen af det, så vi kan forbedre din oplevelse på sitet.

×
IntraNote logo

Rynkeby fik overblik over forretningen med effektivt intranet

Juice-giganten Rynkeby havde brug for et intranet, der kunne give medarbejderne nem og intuitiv adgang til informationer og ledelsen en effektiv kommunikationskanal. IntraNotes løsning har effektiviseret virksomhedens arbejdsgange og skabt bedre overblik på alle niveauer.

Når man er en virksomhed grundlagt i 1934, og man er en dominerende spiller på sit marked, gør man noget rigtigt. Det gælder også for Rynkeby Foods A/S, som er markedsleder inden for frugt- og grøntsagsbaserede fødevarer, primært juice og saft. Og som indtil 2008 ikke havde noget intranet, men klarede sig med en opslagstavle. 

”Jeg begyndte i it-afdelingen i 2008 omtrent samtidig med, at vores nuværende it-chef tiltrådte, og et af mine første projekter var at undersøge og implementere et intranet,” fortæller Karsten Hansen, it-supporter hos Rynkeby.

Karsten Hansen kendte alt til behovet for at få opgraderet informationsflowet i virksomheden, for da han begyndte i it-afdelingen, havde han allerede 18 års anciennitet fra produktionen. 

”I gamle dage var vores store opslagstavle nervecenteret for kommunikationen på tværs af virksomheden. Det var her, ledelsen hængte oplysninger op om det ene og det andet, og det var her, du kunne se, hvor du kunne finde personalehåndbogen, sikkerhedsoplysninger og den slags. Opslagstavlen var også stedet, hvor medarbejderne kunne bestille juice til eget forbrug, bytte vagter og så videre. Det fungerede, men det var meget omstændeligt,” siger Karsten Hansen. 

Brugervenlighed er afgørende

Karsten Hansen blev bedt om at dykke ned i IntraNotes intranetløsning, fordi den nye it-chef kendte systemet fra tidligere. IntraNote kørte derfor til Ringe på Fyn for at præsentere platformen. 

”Når man får præsenteret et it-system, er der aldrig nogen grænser for, hvad det kan, så vi havde en naturlig skepsis. Men førstehåndsindtrykket var positivt, ikke mindst fordi det fremstod meget brugervenligt, og det var afgørende for os,” siger Karsten Hansen, der mener, at netop brugervenlighed er altafgørende for, om et intranet leverer den værdi, der er målet. 

”Medarbejderstaben i en virksomhed som vores er meget bred, og folks it-evner og vaner varierer kraftigt. Vi har eksempelvis medarbejdere, der ikke bruger e-mail, og det skal vi tage højde for, når vi kommunikerer. Det var afgørende, at vi kunne få og designe et intranet, hvor brugerne har hurtig og nem adgang til relevante informationer, og hvor vi kan hente data ind fra andre systemer. Det har vi med IntraNote WorkSpace,” siger Karsten Hansen.

Fokus på forside og datahåndtering

Rynkeby har prioriteret at opbygge deres intranet på en måde, så brugerne med ganske få klik kan komme fra forsiden til det sted i virksomhedens systemer, hvor de skal hen.

”Forsiden er det mest centrale element i vores intranet. Herfra er der genveje til vores øvrige systemer, så man lynhurtigt kan komme ind i HR-systemet og registrere ferie eller sygdom, finde sikkerhedsoplysninger eller personalehåndbogen, tilgå de dashboards, der er relevante for lige netop den enkelte bruger og så videre. Og i de webparts, vi har valgt i vores specifikke løsning, har vi blandt andet prioriteret billeddatabasen højt, så vi kan linke videre via billeder af hensyn til de af vores ansatte, der er visuelt orienterede,” siger Karsten Hansen, der også peger på DataManager-modulet som et væsentligt parameter i den positive vurdering af IntraNote.

”DataManager-modulet er helt afgørende for, at vores intranet er så velfungerende. Det sikrer korrekt og smidig import, eksport og synkronisering af data på tværs af de forskellige it-systemer, og det betyder, at vi altid har de korrekte oplysninger alle steder. Det er også her, vi kan lave rettighedsstyring. Den stramme styring og overblikket er desuden med til at give ro i forhold til it-sikkerheden,” siger Karsten Hansen.

Medarbejderne har taget systemet til sig

Det kan være vanskeligt at måle den konkrete værdi af et velfungerende intranet, men i Karsten Hansens optik er der ingen tvivl om, at IntraNote WorkSpace har givet bedre overblik og effektiviseret en lang række arbejdsgange. 

”I en virksomhed som vores er der jo i sagens natur et behov for, at vi kommunikerer med hinanden, hvis dagligdagen skal hænge sammen, og produktionen skal køre, så der er ikke noget alternativ. Og siden vi fik intranettet, er det tydeligt for mig, at vi har fået effektiviseret en masse arbejdsgange, som førhen bare tog længere tid og indebar risiko for, at folk enten ikke fik den rette information, eller at den var meget lang tid undervejs,” siger Karsten Hansen, der oplever, at kollegerne i dén grad har taget IntraNote WorkSpace til sig: 

”Hvis IntraNote WorkSpace for en sjælden gangs skyld er nede – eksempelvis i forbindelse med en opdatering – ringer folk op til mig og siger: ’Vi kan ikke løse vores opgave, for IntraNote virker ikke’. De glemmer, at de bare kan tilgå de andre systemer direkte, men IntraNote WorkSpace er blevet så integreret en del af deres måde at arbejde på, at de andre muligheder er gledet i baggrunden. Det fortæller vel en del”.

Få overblik over, hvilket intranet der passer til din organisation: Download guiden

Relaterede indlæg

Ny i job: Pre-boarding skaber hurtig værdi

IntranetHR

Hvad er meningen med arbejde(t)?

IntranetHR

Intranettet kan spare it-afdelingen tid og ressourcer

Intranet