IntraNote logo
Silkeborg den 13. februar 2018

Folketinget ny kunde hos IntraNote

Folketinget har netop valgt videndelingshuset IntraNote a/s som leverandør. IntraNote a/s skal levere ny samarbejds- og videndelingsplatform.

”Efter et EU-udbud har vi valgt IntraNote A/S som leverandør på Folketingets nye intranet, der skal være det digitale samlingspunkt med nyheder, viden og samarbejde for de cirka 1.200 personer, som har deres daglige gang på Christiansborg. IntraNote var bedst efter en samlet vurdering af kvalitet og pris i de fem tilbud, vi fik”, siger Folketingets direktør, Carsten U. Larsen.

På IntraNote er der stor glæde over den nye aftale:
”Vi hjælper et væld af danske og udenlandske virksomheder og offentlige institutioner med at skabe en digital platform for deres samarbejde og kommunikation, og det er vi både rigtig glade for og stolte over. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg betragter Folketinget som en decideret ikonisk forretningspartner, og jeg er meget stolt over at kunne dele denne nyhed,” siger direktør Søren Rust Nielsen fra IntraNote.

Folketingets nuværende intranet er fra 2004, og man ønsker nu en mobil løsning, som kan målrettes både Folketingets medlemmer og administration samt partigrupperne og pressen.

IntraNote skal implementere et intranet, der bl.a. kan håndtere nyhedsformidling, vejledninger og information opdelt efter brugergrupper samt skabe de ideelle betingelser for videndeling og socialt samarbejde. Desuden skal man stå for support og vedligehold samt løbende videreudvikling af det nye intranet.

Aftalen mellem Folketinget og IntraNote a/s løber i fem år, hvorefter den kan forlænges i indtil to år. Det forventes, at løsningen er implementeret i starten af 2019.

Nærmere information fås hos:
Partner og direktør Søren Rust Nielsen på telefon 61 62 14 30 eller e-mail srn@intranote.dk
Adm. direktør Lars Hegaard på telefon 30 70 04. 25 eller e-mail lhe@intranote.dk

IntraNote a/s
For videndelingshuset IntraNote handler digitalisering om mennesker, der deler viden og data. Derfor har virksomheden siden etableringen i 2001 arbejdet intenst med at udvikle brugervenligt software, som sætter kundernes kollektive viden i spil: Komplekse it-løsninger omsættes til praktisk hverdag, så kunderne bliver klogere med egen viden og dermed bedre til at udvikle deres forretning. Virksomheden står bl.a. bag intranetløsningen IntraNote Portal Server.

IntraNote er en dansk/svensk virksomhed med en lang række private virksomheder og offentlige institutioner på kundelisten.