IntraNote logo
Søg job hos IntraNote

Supportkonsulenter til IntraNote, Silkeborg

IntraNote søger to supportkonsulenter med bred erfaring på Microsoft-platformen. Konsulenter, som er service-minded, har en positiv natur, og som trives med et højt tempo i en dynamisk virksomhed.


I IntraNote har vi et mål om at have Danmarks absolut bedste medarbejdere. Vi er drevet af en professionel nysgerrighed, og vi giver mulighed for at prøve nye ting af, skabe gode løsninger og følge dem til dørs.
Her bliver du en del af vores team i Customer Care, hvor du vil indgå i et bredt samarbejde med implementeringskonsulenter, teknikere, udviklere og øvrige supportere. Det er derfor vigtigt, at du kan samarbejde på tværs af kompetencer og sparre med både kolleger og kunder.

Om IntraNote
IntraNote er en succesfuld it-virksomhed med ambitiøse vækstmål og ”højt til loftet”, frihed under ansvar og plads til det hele menneske. Vi har en flad organisation, som sikrer dig indflydelse, medbestemmelse og ansvar. Vores primære løsninger er egenudviklede løsninger til dokumenthåndtering og intranet, baseret på Microsoft teknologier som .NET og SQL Server. Væksten i vores kundeportefølje betyder, at vi, for at opretholde den gode support som en af hjørnestenene i vores kundepleje, søger to nye og energiske konsulenter til vores Customer Care team.

Hovedopgaver og ansvar
Stillingen som supportkonsulent omfatter alle aspekter inden for servicering af kundeporteføljen ved besvarelse af supporthenvendelser på telefon og supportportal. Arbejdsformen er dialogbaseret og procesorienteret, hvorfor det er vigtigt, at du har en udpræget sans for detaljen og formår at følge dine opgaver til dørs. Du er ekstrovert og ikke bange for at ringe til kunderne, heller ikke når det brænder på.
I det daglige arbejde har du også kontakt til vores udviklingsafdeling og kommunikationen foregår her på engelsk i både skrift og tale.

Arbejdsopgaver
• Vejledning af kunder; primært i brugen af vores ESDH-system, men support på intranet kan også blive aktuelt.
• Diagnosticering og dokumentering af fejl, fx via opkobling til kunder.
• Telefonisk support og support via professionel supportportal.
• Eskalering af sager til vores øvrige kompetenceområder (salg, udvikling, teknik, systemanalytikere)
• Sparring med husets øvrige konsulenter og afdelinger


Vi søger dig, som aktivt bidrager til, at IntraNote når sine kvalitative såvel som kvantitative mål, samt er proaktiv i forhold til at komme med forslag til forbedringer i både produkter og processer.

Kvalifikationer
Du har en relevant baggrund og gerne erfaring fra lignende stilling. Du har en god teknisk forståelse og evner at sætte dig ind i den enkelte applikation, så du forstår konceptet, byggeklodserne og funktionaliteten.

Vi forventer
• Gode kommunikative egenskaber i både skrift og tale. Kan du svensk, er det en fordel for vores svenske kunder.
• Er imødekommende, hjælpsom, tålmodig og serviceminded - og ved, hvad der skal til for at gøre en kunde tilfreds.
• Besiddelse af et godt humør, en god omgangstone og har nemt ved at skabe kontakt til andre mennesker.
• Du kan fastholde overblikket med mange samtidige og tværgående opgaver.
• Motiveret af udfordringer, som du løser både selvstændigt og i samarbejde med de øvrige medarbejdere i Customer Care.
• Grundlæggende viden om IT-infrastruktur, Windows Server, MS SQL Server og er villig til at lære resten.
• Erfaring med ESDH og/eller intranet/CMS-systemer

Vi tilbyder
• En spændende og udfordrende hverdag.
• Dygtige og engagerede kollegaer, der altid er parate med sparring.
• Gode udviklingsmuligheder med klart fokus på den enkelte.
• Mentorordning – du tages på en grundig rejse i vores produkter og organisation.
• Attraktive løn- og arbejdsvilkår.

Ansøgning
Ansøgning og CV sendes via nedenstående ansøgningsformular.
Ansøgningsfristen er 18. oktober 2020. Ansøgningerne behandles dog løbende, ligesom der løbende indkaldes til samtaler.
Startdato: hurtigst muligt.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bent Cazper Kjeldsen på telefon 7026 9500.