IntraNote logo
Søg job hos IntraNote

Systemanalytiker/integrationsudvikler til IntraNote, Silkeborg

IntraNote søger en systemanalytiker/integrationsudvikler med bred erfaring på Microsoft-platformen.


IntraNote har vi et mål om at have Danmarks absolut bedste medarbejdere. Vi er drevet af en professionel nysgerrighed, og vi giver mulighed for at prøve nye ting af, skabe gode løsninger og følge dem til dørs.

Du bliver en del af vores team af systemanalytikere med base i Silkeborg, hvor du vil indgå i et bredt samarbejde med implementeringskonsulenter, teknikere, udviklere og customer care. Det er derfor vigtigt, at du kan samarbejde på tværs af kompetencer og sparre med både kolleger og kunder.
På hovedkontoret i Silkeborg er vi i øjeblikket 25 medarbejdere.

Om IntraNote
IntraNote er en succesfuld it-virksomhed med ambitiøse vækstmål og ”højt til loftet”, frihed under ansvar og plads til det hele menneske. Vi har en flad organisation, som sikrer dig indflydelse, medbestemmelse og ansvar. Vores primære løsninger er egenudviklede løsninger til dokumenthåndtering og intranet, baseret på Microsoft teknologier som .NET og SQL Server.

Hovedopgaver og ansvar
I stillingen som systemanalytiker skal du rådgive kunden med henblik på at få det optimale ud af løsningen. I samarbejde med sælgere, konsulenter og udviklere skal du analysere kundens behov og specificere det. Du skal udvikle integrationer, implementere og dokumentere.
I det daglige arbejde har du også kontakt til vores udviklingsafdeling og kommunikationen foregår her på engelsk i både skrift og tale.

Arbejdsopgaver
• Rådgivning af kunder om løsninger i vores egenudviklede løsninger, DocuNote® og WorkSpace®
• Deltage i kundemøder
• Analysere og specificere ønsker til ny funktionalitet i vores standard-systemer
• Analysere og specificere integrationsløsninger samt estimere og udfærdige tilbud på integrationer
• Udvikle integrationer og implementere dem i kundens løsning
• Dokumentation og support

Vi søger dig, som aktivt bidrager til, at IntraNote når sine kvalitative såvel som kvantitative mål, samt er proaktiv i forhold til at komme med forslag til forbedringer i både produkter og processer.

Kvalifikationer
Du har en relevant baggrund og bred erfaring fra en lignende stilling. Du er teknisk stærk, og evner at sætte dig ind i nye teknologier og se mulighederne i dem.

Vi forventer du
• er analytisk, struktureret og kan arbejde selvstændigt
• er positiv af natur, også når det går stærkt og kunderne ringer
• kan fastholde overblikket med mange samtidige og tværgående opgaver
• motiveres af udfordringer, som du løser både selvstændigt og i samarbejde med de øvrige medarbejdere
• har kompetencer indenfor udvikling mod SQL-databaser
• besidder bred erfaring med integrationer mellem systemer
• har erfaring med bl.a. XML, Azure Logic apps, REST Api
• måske har erfaring med ESDH og/eller intranet/CMS-systemer, og kan du også svensk er det ingen ulempe.

Vi tilbyder
• En spændende og udfordrende hverdag
• Dygtige og engagerede kollegaer, der altid er parate med sparring
• Gode udviklingsmuligheder med klart fokus på den enkelte
• Mentorordning – du tages på en grundig rejse i vores produkter og organisation
• Attraktive løn- og arbejdsvilkår

Ansøgning
Ansøgning og CV skal sendes via nedenstående ansøgningsformular.

Ansøgningsfristen er d. 5. november 2020. Ansøgningerne behandles dog løbende, ligesom der løbende indkaldes til samtaler.
Startdato: hurtigst muligt.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Per Kim Hardysøe på telefon 7026 9500.