IntraNote logo
Søg job hos IntraNote

Full stack WinForms .NET udviklere til IntraNote - Silkeborg, Aarhus, København

IntraNote søger full stack WinForms .NET udviklere med bred erfaring i Microsoft-platformen. En udvikler, som er service-minded, har en positiv natur, og som trives med et højt tempo i en dynamisk virksomhed.

I IntraNote har vi et mål om at have Danmarks absolut bedste medarbejdere. Vi er drevet af en professionel nysgerrighed, og vi giver mulighed for at prøve nye ting af, skabe gode løsninger og følge dem til dørs. 

Hos os vil du blive del af vores udviklingsteam, hvor du vil indgå i et samarbejde med vores øvrige udviklere og QA-specialister, teknikere, og servicemedarbejdere.

 

Om IntraNote
IntraNote er en succesfuld it-virksomhed med ambitiøse vækstmål og ”højt til loftet”, frihed under ansvar og plads til det hele menneske. Vi har en flad organisation, som sikrer dig indflydelse, medbestemmelse og ansvar. Vores primære løsninger er egenudviklede løsninger til dokumenthåndtering, intranet og elektronisk signatur, baseret på Microsoft teknologier som .NET og SQL Server.

 

Hovedopgaver og ansvar
Stillingen som udvikler omfatter alle aspekter inden for udvikling og vedligeholdelse af vores WinForms-baserede produkt DocuNote. Arbejdsformen er dialogbaseret og procesorienteret, hvorfor det er vigtigt, at du har en udpræget sans for detaljen og formår at følge dine opgaver til dørs.

I det daglige arbejde har du også kontakt til vores Customer Care (ServiceDesk) i forbindelse med udbedring af bugs og håndtering af tickets i vores supportsystem.

 

Arbejdsopgaver

  • Udvikling og vedligeholdelse af vores produktportefølje.
  • Diagnosticering og udbedring af fejl

Lejlighedsvis hjælp til ServiceDesk via opkobling til kunder for diagnosticering.

Vi søger dig, som aktivt bidrager til, at IntraNote når sine kvalitative såvel som kvantitative mål, samt er proaktiv i forhold til at komme med forslag til forbedringer i både produkter og processer.

 

Kvalifikationer
Du har en relevant baggrund og gerne erfaring fra en lignende stilling. Du har en god teknisk forståelse og evner at sætte dig ind i den enkelte applikation, så du forstår konceptet, byggeklodserne og funktionaliteten.

 

Vi foretrækker kvalifikationer som fx

  • NET/C#
  • WinForms udvikling
  • SQL Server – TSQL/Stored Procedures
  • Du kan fastholde overblikket med mange samtidige og tværgående opgaver.
  • Motiveret af udfordringer, som du løser både selvstændigt og i samarbejde med de øvrige medarbejdere i udviklingsafdelingen.
  • Grundlæggende viden om IT-infrastruktur, Windows Server, IIS, MS SQL Server
  • Flydende ”teknisk” engelsk i skrift og tale

 

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende hverdag.
  • Dygtige og engagerede kollegaer, der altid er parate med sparring.
  • Gode udviklingsmuligheder med klart fokus på den enkelte.
  • Mentorordning – du tages på en grundig rejse i vores produkter og organisation.
  • Attraktive løn- og arbejdsvilkår.
  • Lokation i Silkeborg, Aarhus eller København, og mulighed for at arbejde hjemmefra.

 

Ansøgning
Ansøgning og CV sendes via formularen nedenfor.

Ansøgningsfristen er 31. marts 2022. Ansøgningerne behandles dog løbende, ligesom der løbende indkaldes til samtaler.
Startdato: hurtigst muligt.

 

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bent Cazper Kjeldsen på telefon 7026 9500.