IntraNote logo

Frigør ressourcer ved at lade kunderne betjene sig selv 

Virksomheder og organisationer, der ikke udnytter de mange muligheder for at digitalisere og automatisere deres processer, går glip af store ressourcebesparelser, lyder det fra Jacob Holm, Area Manager hos IntraNote.  

Kan I få jeres kunder til at betjene sig selv på hjemmesiden og få DocuNote til at håndtere de øvrige processer, så frigør I ressourcer i organisationen, som I kan bruge på jeres kerneopgaver.

Og I yder en bedre service, for kunder og andre interessenter vil gerne klare tingene selv, når og hvor det passer dem.  

Automatisering af formularer og underskrifter 
Det gør de hos mange forsyningsselskaber, hvor de har automatiseret tilslutningsproceduren til vand, spildevand eller fjernvarme for at kunne følge med efterspørgslen. For tiden er det især fjernvarmeselskaberne, der er overvældet af den store interesse for at skifte til fjernvarme og som har brug for hjælp til at håndtere de mange henvendelser. 

Kunderne udfylder en formular på hjemmesiden, der ryger ind i DocuNote. Her bliver der automatisk oprettet en sag, og fem minutter efter modtager kunden aftalen, som hun skal underskrive digitalt ved hjælp af IntraNote Signing. Når aftalen er underskrevet, ryger den tilbage i DocuNote, og de relevante medarbejdere hos forsyningen får besked. 

Kom nemt og hurtigt i gang – uanset branche 
Det er en forholdsvis enkel løsning, som kan udvides til alle brancher og virksomhedstyper, der ønsker at flytte data fra web til dokumenthåndteringssystemet til yderligere behandling. Fx kan I automatisk sende en aftale til elektronisk underskrift.  

Det er nemt og hurtigt for jer at komme i gang, og løsningen er allerede på vej til flere uddannelsesinstitutioner til håndtering af henvendelser fra de studerende.  

Vi har også udviklet en HR-løsning til ansøgninger, som kan lægges på virksomhedens hjemmeside. Ansøgeren udfylder en formular, vedhæfter sin ansøgning og sit CV, og hele dynen oprettes i DocuNote – og der bliver sendt besked til HR-funktionen.  

Bedre kundeservice og mindre manuelt arbejde 
Ved at lade studerende, ansøgere og kunder betjene sig selv og automatisere de efterfølgende processer, frigør I tid for front desk-personale, der slipper for at besvare opkald og mails og håndtere henvendelserne manuelt. I får mere tid og leverer en bedre kundeservice, når jeres kunder kan betjene sig selv online, når det passer dem.  

Ønsker I at give jeres kunder en bedre service og lade dem betjene sig selv – og automatisk flytte data ind i DocuNote? Så tilpasser vi vores løsning til jer, nemt og hurtigt, så den matcher de behov, I har i jeres branche. Har I mere komplicerede udfordringer og behov for særlige automatiseringer, udvikler vi en løsning specifikt til jer, også gerne i samarbejde med jeres egne udviklere.  

Vil du vide mere om mulighederne for din organisation? Så tag fat i Jacob Holm på jacob.holm@intranote.dk