For et stykke tid siden lagde Simon Sinek følgende kortfattede budskab på LinkedIn:
If we are unwilling to take the risk to trust others, then others will be unwilling to take the risk to trust us.
Lige dér gav Sinek mig en sætning, som ramte plet i forhold til nogle af mine tanker om virksomhedernes interne kommunikation, og den udvikling vi har set på det område gennem de seneste ti til femten år.
Tillid er nøglen
Ordet ”tillid” er så centralt for en virksomheds succes. Hvis kunderne ikke har tillid til et brand og dets produkt, er den ultimative konsekvens, at man går nedenom og hjem. Ligeledes er tillid altafgørende for en levende og vellykket intern virksomhedskommunikation.
Corporate connectivity, en forbundenhed indenfor virksomhedens rammer – man kunne også kalde det en sammenhængskraft – er uopnåelig, hvis virksomhedsledelsen ikke går forrest i en indsats for at skabe en åben og tillidsfuld intern kommunikation. Analog såvel som digital i det omfang, der giver mening for den enkelte virksomhed.
Men er det godt?
Teknologien har givet os alle muligheder for at opløse den traditionelle corporate communication og give ordet til medarbejderne via de digitale kanaler, der læner sig op ad teknologierne, vi kender fra sociale medier. Vi kan få den implicitte viden i spil ved at lade kolleger på tværs af organisationen byde ind med deres kundskaber.
Nye og uventede muligheder kan opstå, efterhånden som en åben og dialogbaseret intern kommunikation får fodfæste og skaber en mere dynamisk og læringshungrende virksomhedskultur. Det er højst en forstokket virksomhedskultur, der kan stå i vejen for digitaliseringen og demokratiseringen af den interne kommunikation. Eller…er det?
Forstokkethed eller sund fornuft?
Det er ikke nødvendigvis et tegn på forstokkethed, der stadig holder nogle virksomheder tilbage. En grundlæggende forståelse for virksomhedskulturen kan også være en årsag til, at man ikke omdanner intranettet til en ny version af Facebook.
På skyggesiden af den forunderlige social media-baserede virksomhedskultur findes en risiko for et internt kommunikationslandskab, som ingen kan overskue, og en dannelse af vidensenklaver, der lever en skjult tilværelse i lukkede fora. Desuden er der er en fare for, at de mindre skriftstærke holder sig væk fra den digitale elites territorier, hvor evnerne til at håndtere det skrevne ord, frem for egentlig viden, er en forudsætning for succes.
Som ansvarlig for en virksomheds interne kommunikation skal man altså have for øje, at der både er fordele og ulemper ved at anvende teknologier, der ligner de social mediers, og at man nøje skal overveje sin målsætning med dem.
Sammenhængskraft på digitale platforme
Et stort, internationalt foretagende har en anden udfordring end en virksomhed på fyrre medarbejdere, der arbejder i samme bygning på havnen i Fredericia. I globale koncerner kan man ikke mødes på gangen eller i kantinen. Det lille nik til kollegaen, når man parkerer ved siden af hinanden, findes ganske enkelt ikke, men hvordan skaber man så den form for nærhed og deler tanker, der ikke lige kommer frem i onlinemøder?
Der er vel ikke rigtig andre muligheder end at gribe til værktøjer som de digitale fora, som virksomheden har mulighed for at stille til rådighed for den mere eller mindre fagligt relaterede dialog, der kan udfolde sig. Værktøjer som Slack, Yammer, Notion, Google+ etc. giver rig mulighed for dette (og, jo, vores eget IntraNote WorkSpace har såmænd også værktøjer indlejret til den dialog).
Den sammenhængskraft og tværfaglig tillid, der er en virksomheds ur-suppe, kan altså bygges op via digitale medier, men for virksomheden på havnen i Fredericia kan det vitterligt være spild af tid og direkte fremmedgørende at bygge et smart social media-lignende system op, selvom der står en hel digital branche og synes, at de da er håbløst gammeldags og slet ikke forstår, hvordan man leder en virksomhed.
Punktér luftkastellerne
Det er her, at vi som leverandører af kommunikationsløsninger skal huske at have respekt for dem, der driver en forretning, og at vi i begejstringen for vores egne produkter ikke kommer til at sælge luftkasteller. De sociale relationer og god intern kommunikation er nogle af svarene på en virksomheds succes, fordi disse elementer skaber tillid og dermed sammenhængskraft – sociale medier kan være, men er ikke partout, midlet til at komme frem til svarene.
Vi kan ikke skære alle over én kam, for man skal tilgå sin interne kommunikation med lige dele pragmatisme (brug konkrete data) og mavefornemmelse (hvordan agerer man i vores kultur), og her er to virksomheder ikke helt ens. Det er op til ledelsen i samarbejde med kommunikationsafdelingen og IT at afgøre, om man bevidst vil bruge tiden og ressourcerne på at fostre en intern dialog på digitale platforme.
Hov, hvad laver I på Facebook?
Man har jo hørt om tilfælde, hvor medarbejderne er gået udenom alle officielle kanaler og har (oh, data skræk og ve) oprettet en Facebook gruppe, fordi intranettet simpelthen ikke var fulgt med udviklingen og medarbejdernes forventning om at kunne dele information og viden med hinanden. Sådan kan man jo sove i timen som kommunikationsafdeling og ledelse, og tabe alle muligheder for at opfange medarbejdernes engagement i virksomheden.
Når det nu skal være…
Medarbejderengagement er ønskescenariet for stort set alle virksomheder, og digitale platforme kan grangiveligt hjælpe os til at styrke det engagement. Men det sker ikke af sig selv, og det sker ikke uden rollemodeller, der kan vise vejen for andre og definere tonen for dialogen. Der skal skabes en tillid og forståelse på tværs af organisationen.
Man skal ikke skabe et nyt Facebook og totalt opløse sit intranet i sin eksisterende form, thi dette kaos kan blive en forandringsledelsesmæssig katastrofe. Langt de fleste organisationer har stadig et universelt behov for at præsentere fast indhold, der afspejler fx organisationens opbygning og roller samt praktikken omkring hverdagen som medarbejder.
Men hvis det på nogen måde giver mening, kan man som organisation med stor fordel involvere sine medarbejdere ved at bruge de samme teknologier, som de sociale medier gør brug af, og dermed tage skridtene mod en ny digital dialogkultur.